Energistyrelsen har givet tilladelse til omfattende etableringen af naturgasledningen Baltic Pipe, selvom det kan have konsekvenser for fredet havområde i Lillebælt
Af Magne Kaae og Sille Augustinussen
For et år siden godkendte Energistyrelsen en rapport, der gav grønt lys for etableringen af den EU-støttede gasledning Baltic Pipe. Nu kritiserer forskellige fagpersoner rapporten, da arbejdet risikerer at have store konsekvenser for biodiversiteten i havområdet Lillebælt.
Mogens Flindt, der er havbiolog, lektor og forskningsleder på Biologisk Institut ved Syddansk Universitet, er en af kritikerne. Han mener ikke, at benarbejdet for miljøkonsekvens-rapporten er blevet gjort ordentligt, og at der derfor ikke er taget højde for de mulige konsekvenser for biodiversiteten i det fredede område.
“Gravearbejdet er foregået klos op ad fredede naturområder, fødegrupper såsom ålegræs er blevet skadet, da de ikke har kunne få næring mens arbejdet har stået på. Derudover er arbejdet foregået i forår og sommer perioden, hvor planterne vækster,” forklarer Mogens Flindt.
Inden et projekt som Baltic Pipe sættes i gang, skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, også kaldt en VVM-rapport. En VVM-rapport udarbejdes af en uafhængig ingeniørvirksomhed. I dette tilfælde er rapporten lavet af NIRAS. VVM-rapporten kritiseres nu for at være ”fagligt makværk”.
“Meget af miljøkonsekvensvurderingen er baseret på en udokumenteret modellering. NIRAS dokumenterer ingen kalibreret og valideret hydrodynamik (Modellen tager ikke højde for vandets strømning, Red.). Der er ikke verificeret at modellen er i stand til at beskrive korrekte strømningsmønstre i nærfeltet eller på distancen,”
Klima over miljø
Baltic Pipe er en gasrørledning, der forbinder gasinfrastrukturen i Danmark, Norge og Polen. Et projekt, der er søsat af danske Energinet og polske GAZ-SYSTEM, som skal fragte naturgas mellem landene. Baltic Pipe projektet skal sikre et grønnere energiforbrug til især Polen, hvilket EU indtil videre har støttet med over 2 milliarder danske kroner.
Det kommer dog med en pris, som blandt andet skal betales af miljøet i og omkring Lillebælt. Formand for Bælternes Fiskeriforening Allan Buch mener ikke, at miljøkonsekvens-rapporten nogensinde skulle have været godkendt.
“Miljøkonsekvenserne af arbejdet med Baltic Pipe har vist sig at være meget mere omfattende, end hvad rapporten siger. Det er ikke til at forstå, at de tillader at lave et sår i et område, der i forvejen er svækket,” mener Allan Buch, og understreger, at arbejdet især har store konsekvenser for biodiversiteten.
Miljøet i Lillebælt har det ikke godt. Samlet set er Lillebælt med i mange og store naturgenopretningsprojekter til samlet set trecifrede millionbeløb. Mange af de initiativer risikerer nu at lide last under arbejdet med Baltic Pipe.
Beskyttelse af vores natur
Området, der risikerer at blive forurenet af arbejdet med Baltic Pipe, er en del af naturbeskyttelses-projektet Natura2000. Natura2000 er et EU-projekt, der har til formål at beskytte naturen i visse afgrænsede naturområder i alle EU’s medlemsstater. Ifølge VVM-rapporten skal en rørledning fra Baltic Pipe ligge blot 70-300 meter fra området.
Henrik S. Lund, der er biolog ved Danmarks Fiskeriforening slutter sig også til kritikken. Han mener, at projektet generelt er sprunget over, hvor gærdet er lavest, og at Energistyrelsen har ladet det ske.
“Det er håbløst, at projektet overhovedet skal krydse Lillebælt. Det hele handler om økonomi – og det her var i bund og grund den billigste løsning,” mener Henrik S. Lund.
Godkendelse af rapporten får også kritik på andre punkter, der kunne have været undgået. Havbiolog Mogens Flindt forstår ikke, hvorfor arbejdet netop skal opføres i vækstperioden, hvor planter udvikler sig og dyr parrer sig.
“Hvis man valgte at arbejde, udenfor vækstperioden, ville konsekvenserne for biodiversiteten have været mindre. Her glemmer man at tage et ”gratis” miljøhensyn, og det er svagt”, mener Mogens Flindt.
Energistyrelsen svarer kort på kritikken
“På baggrund af miljøkonsekvensrapporten og modtagne høringssvar har Energistyrelsen fundet, at rørledningsprojektet til havs kan etableres og drives uden uacceptable påvirkninger af miljøet og sikkerheden“