EU vil med etableringen af Baltic Pipe sikre Polen en grønnere fremtid. Havmiljøet i Danmark bliver dog glemt, men hvorfor har det indflydelse på hinanden?
Af Magne Kaae og Sille Augustinussen
En EU-støttet aktion med det formål at gøre Polens energiforsyning fri af Rusland. Et stort projekt som oveni bidrager til, at det ellers klimakritiske Polen bevæger sig i retning af EU´s fælles klimamål. Umiddelbart en ren win-win situation, men alle er ikke lige begejstrede.
Rørledningen skal gå under Lillebælt, med konsekvenser for det fredede Natura2000-område, samt Naturpark Lillebælt. Begge initiativer med fokus på, at sikre et stærkt miljø og en stor biodiversitet i Lillebælt.
Hertil kommer debatten om hvorvidt naturgas overhovedet er den rigtige vej at gå, når målet er klimaneutralitet. Få overblik over sagens væsentligste pointer her.
Hvad er Baltic Pipe egentlig?
Energinet og Gaz-System er henholdsvis Danmarks og Polens statslige operatører af energiinfrastruktur. I fællesskab anlægger de rørledningen der skal løbe fra Europipe II, der ligger i Nordsøen, til Bydgoszcz i det nordlige Polen.
Gassen skal dels sendes gennem allerede eksisterende rørledninger, men nye rørledninger skal anlægges i Nordsøen, samt fra Egtved, Vejle Kommune, til Everdrup, Næstved Kommune. Energinet står for denne del af Baltic Pipe, mens Gaz-System står for etableringen gennem Østersøen og i Polen.
Hvorfor er det her vigtigt for Polen, EU og Danmark?
For Polen er Baltic Pipe en enestående mulighed for at blive uafhængig af Putins gas, med EU, og dermed millioner af euro, i ryggen. EU får på den anden side Polen drejet i retning af målet om klimaneutralitet i 2050, som er et vigtigt skridt, da Polen tidligere har nægtet at implementere de nødvendige grønne tiltag.
For Danmark forventes der at være 2 milliarder kr. i vente, i form af distributionsbetaling fra Polen til Danmark.
Er naturgas overhovedet grøn omstilling?
Baltic Pipe projektet er blevet mødt med modstand fra flere fronter. Et centralt argument mod naturgasledningen er, at naturgas er et fossilt brændstof, der, selvom det forurener mindre end kul, vil føre til millioner af tons Co2 i atmosfæren.
Energinet forklarer projektet med, at Polen i øjeblikket ikke har mulighed for at omstille sig til hverken vindmøller eller solceller. Energinettet i Polen kan ikke omstille sig i samme fart, som det er muligt at etablere Baltic Pipe.
Energinet estimerer at naturgassen vil udlede halvt så meget Co2 som kulafbrænding, Polens alternativ til naturgas.
Hvad er klapning?
Under etableringen af Baltic Pipe projektet i Lillebælt, bliver der gjort brug af klapning.
Når man klapper, vil det sige, at man suger forurenet eller andet beskadiget havbund og slam op, og hvis det ikke kan nyttiggøres til andre projekter, bliver det smidt på en klapplads. Man kan sammenligne en klapplads med en losseplads, bare under havoverfladen. Der eksisterer ikke liv på klappladser.
I Dansk regi har SF for nyligt præsenteret et ønske om at forbyde klapning i danske farvande.
Inden hver klapning, skal der søges om tilladelse hos Miljøstyrelsen, som vil vurdere mængden af forurening efter forskellige forhold som miljø, natur, sejladssikkerhed, fiskeri, råstoffer og økonomi.